Louises virke som vikar
Siden hun var 18 år har Louise arbejdet i plejesektoren og i dag påtager hun komplekse specialopgaver indenfor socialpsykiatrien, som vikar hos Mental Care.
Louise arbejder i hele Nordjylland, både dag- og aftenvagter på plejehjem og bosteder. Og Louise trives i livet som vikar, blandt andet fordi hun bliver tilbudt spændende opgaver i et omfang hun selv bestemmer.
“Jeg har friheden til selv at vælge de vagter, hvor jeg mener, at jeg kan gøre den største forskel.”
Omsorg og støtte
Gennem sin lange karriere inden for plejesektoren har hun stiftet bekendtskab med mange forskellige borgere, men fælles for dem alle er behovet for omsorg og støtte, hvilket også er det der driver Louise
“Min vigtigste opgave er at genskabe roen hos en oprevet borger og vise, at jeg altså er der selvom de har haft et udbrud. Når de tør stole på det, skaber det ro, og det er en fantastisk følelse. Det er drivkraften for mig.”
At give videre
Som Louise selv formulerer det, så har hun selv livets hårde skole i bagagen med forældre der sjældent var der for hende og hendes søskende. Det er en ballast der også motiverede hende til at gå ind i sundhedssektoren som helt ung.
“Det handler nok om, at jeg skal give noget omsorg, som jeg aldrig selv fik. Min baggrund gør også, at jeg er rustet til mange situationer.”
Friheden ved at være vikar hos Mental Care
Som vikar indenfor socialpsykiatrien kan man komme ud til komplekse situationer, der kræver meget energi og tid. Her er en af fordelene ved at være vikar også, at man selv kan balancere sin hverdag mellem opgaver og fritid. I Louises tilfælde brænder hun for at hjælpe andre, men er også meget bevidst om vigtigheden af at kunne koble af og lade op.
“Jeg kommer ud til forskellige komplekse opgaver, der kræver rigtig meget af en. Derfor er det vigtigt for mig, at jeg kan koble fra og hygge med mine børn, drikke min morgenkaffe i mit eget tempo og ordne hverdagens sysler, når jeg har behov for det.”
Som vikarbureau er vores vigtigste opgave også at yde den støtte, som vores vikarer har brug for, både før, under og efter de krævende opgaver.
“Der er en personlig omsorg og støtte jeg ikke har oplevet andre steder. Jeg føler mig tryg i opgaverne og der er altid en at sparre med”
Fra Mental Care skal lyde en stor tak til dig, Louise, for at yde en stor indsats for nogle af vores mest udsatte borgere.
Interesseret i at blive vikar?
Som vikar får du spændende og udfordrende opgaver og frihed til at vælge dine arbejdstider. Du bestemmer selv, hvilke og hvor mange vagter du vil have. Det gør det nemt at få arbejdet til at passe med din hverdag.
Hos Mental Care kan du være sikker på at blive klædt ordentligt på til opgaverne, og du vil altid finde støtte og opbakning, når du har brug for det.
Læs mere om at blive vikar, hvor du også kan prøve vores lønberegner for at finde dit lønniveau.